
Hvad er poolrådgiveren?
Søger du ideer til løsning af dine poolspørgsmål, hjælp til at løse dem og inspiration til at komme videre, så er Poolrådgiverens debatforum det rigtige sted for dig.Bjarne Frøslev, som igennem mange år har beskæftiget sig med swimmingpools, offentlige som private, øser sammen med andre af deres viden og deler den med dig.
Vi tilbyder hjælp til poolprojekter, store som små, i form af inspirationsgalleri, artikler og vejledninger, og ikke mindst Danmarks største debatforum for swimmingpools m.v.
Hjælpen i forum ydes ikke kun af Poolrådgiveren, men også af andre poolejere, der gerne vil stille deres viden til rådighed for andre gratis.
Al hjælp, der ydes via forum på poolraadgiveren.dk er gratis og til fælles gavn.
Vinter - Suk
Poolen er nu lukket ned for vinteren, men der skal stadig holdes øje
Har du vinterdug på skal den holdes fri for store snemasser. Ellers vil disse tynge dugen ned i poolvandet, hvor dugen så vil fryse fast.
Har du et "poolhus er det samme problematik - selvfølgelig afhængig af hvilken kvalitet du har købt. Aluminimums buerne i de billige kvaliteter er enten tynde eller er samlet på midten af buen med en PVC fitting. Disse typer tåler MEGET dårligt, at der ligger sne på dem.
Har du et poolhus og det bliver efterårs / vinter storm, så har du også den problematik, at stormen kan rive poolhuset "op". Hvis du vil være sikker skal du sikre dit "poolhus" under storme, med f.eks.tovværk.
Løb ikke på skøjter på isen i en pool. Du risikerer at ødelægge lineren/folien såfremt isen bevæger sig eller såfremt du løber ind i siden.
Selvom det er vinter, så kan det godt blive en mild vinter. Det vil i denne forbindelse sige en vinter hvor temperaturen kommer op på 5 g i vandet. Såfremt dette sker skal du sørge for, at der stadig er klor eller andet desinficerende stof i vandet. Bland kemikalierne op i vand og fordel dem jævnt langs siden. Så skal kemikalierne nok fordele sig selv
Copyright © Poolrådgiveren 2009




