Seneste under Køb / Salg:

Seneste Forumindlæg

Hvad er poolrådgiveren?

Søger du ideer til løsning af dine poolspørgsmål, hjælp til at løse dem og  inspiration til at komme videre,  så er Poolrådgiverens debatforum det rigtige sted for dig.

Bjarne Frøslev, som igennem mange år har beskæftiget sig med swimmingpools, offentlige som private, øser sammen med andre af deres viden og deler den med dig.

Vi tilbyder hjælp til poolprojekter, store som små, i form af inspirationsgalleri, artikler og vejledninger, og ikke mindst Danmarks største debatforum for swimmingpools m.v.

Hjælpen i forum ydes ikke kun af Poolrådgiveren, men også af andre poolejere, der gerne vil stille deres viden til rådighed for andre gratis.

Al hjælp, der ydes via forum på poolraadgiveren.dk er gratis og til fælles gavn.


Bakterier i swimmingpools

Pseudomonas bakterier

Pseudomonas bakterierbesidder en ringe evne til selv at give betændelse, men optræder ofte som en sekundær indtrængende bakterie i allerede beskadiget væv.

Børn og personer med nedsat modstandskraft er derfor særligt modtagelige for infektion. Pseudomonas har særlig forkærlighed for våde miljøer og kan sågar optræde i Vandhaner. Den forårsager som oftest urinvejs- og hudinfektioner eller øregangsbetændelse ( er problematisk i lungevæv i.f.m. særlige lungesygdomme).

Pseudomonas er meget klorresistent (og fuldstændig resistent overfor andre desinfektionsmidler).

Pseudomonas kan opformeres i badevand hvis frit klor er mindre end 0,4 mg/l og den kan udvikle sig eksplosivt i løbet af få timer, hvorefter kolonien tåler op til 3,0  mg/l frit klor.

Pseudomonas kan ikke måles i vandet – hertil skal udtages en bakteriologisk prøve der skal dyrkes i laboratorium, så der er kun 2 måder at forholde sig til den på.

  1. Overhold nedenstående kemikalieanvisning
  2. Hvis der optræder sygdom, infektion, så få taget en prøve hos lægen for bakterien

Hvis det skulle vise sig at bakterien er i swimmingpoolen eller spabadet, så chokklorer op til 4 ppm

Hvordan undgår vi Pseudomonas i badevand?

  • Drop alle vidundermidlerne
  • Hold altid (ikke kun når der skal bades) et frit klor på minimum 0.5 ppm. Kræver næsten med sikkerhed et automatisk dosseringsanlæg!
  • Hold pH fra 7,0 til 7,4
  • Evt. cyanursyre max. 25-30 mg/l.